Bliv kontaktet

Kontaktinformation:

(*)
(*)

Ejendommens beliggenhed:

(*)
(*)

Tak for hurtig og kompetent udførelse af tilstandsrapport og energimærke.
N.P. Jensen, Århus

En god oplevelse. Beskrivelsen i tilstandsrapporten var korrekt. Der skrives hverken for meget eller for lidt.
H. Malmquist, Åbyhøj

Vi kan på det varmeste anbefale Hus&Energi, når der skal bestilles tilstandsrapport og energimærke.
B.B. Eliassen, Århus

Tiltandsrapporten og energimærket blev lavet kompetent og hurtigt og til aftalt tid, så hushandelen kunne gennemføres uden forsinkelse.
J. Aagesen, Silkeborg

Energimærke

En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand.

  • Når et hus sælges, skal det have en gyldig energimærkning.
  • Store ejendomme skal energimærkes hvert 5. år.
  • Alle nye bygninger over 60 m2 skal energimærkes inden ibrugtagning.

Lovgivning

Ved salg:
Et hus, der sælges skal have et gyldigt energimærke. Det er sælgers ansvar at sørge for energimærkningen. Energimærkningen er en lovpligtig del af ejendommens papirer, som køber skal gøres bekendt med, inden aftalen indgås.

Ved salg ved ejendomsformidler af en ejendom eller ejerlejlighed, skal sælger forud for annoncering af sælgers ejendom eller ejerlejlighed udlevere energimærkning til ejendomsformidleren.

Hvis en køber af en ejerlejlighed ikke har fået udleveret ejendommens eller ejerlejlighedens energimærkning inden indgåelse af salgsaftalen og sælgeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkningen, er køber berettiget til at lade energimærkning udarbejde for ejerforeningens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Regelmæssig energimærkning:
Bygninger til beboelse, kontor/handel og offentlige formål, som er større end 1.000 m2, skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år.

Energimærkets indhold:

Energimærkets indhold:

1.
En vurdering, der viser hvor store energiudgifter,
der er ved boligen -
for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.
Husets energimæssige tilstand vises på
en farveskala med skalaværdier fra A1 til G -
ligesom det kendes fra fx køleskabe og vaskemaskiner.

2.
et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer,
det kan svare sig at gennemføre på boligen.
Besparelsesforslaget viser også, hvor meget
man kan mindske energiudgifterne,
hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller termovinduer.

Energimærkets gyldighed

Automatmærker:
Det er i nogle tilfælde muligt at udarbejde forenklede energimærkninger til en lavere pris – såkaldte ”automatmærker”.
Du har ret til at nøjes med et automatmærke, hvis du kan svare ja til disse fire spørgsmål:

  1.     Er dit hus et enfamiliehus?
  2.     Er bygningen højst 25 år gammel?
  3.     Er huset mindst lige så energirigtigt, som da det var nyt?
  4.     For huse opført i 2006 eller senere, og hvor ansøgningen om byggetilladelse er indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller senere, skal du endvidere kunne svare ja til, at huset blev energimærket inden færdig­meldingen til kommunen.

Den lavere pris skyldes, at der er tale om et energimærke uden bygningsgennemgang.
Det betyder, at energikonsulenten ikke kommer ud og registrerer forholdene i dit hus. I stedet baseres energimærket på oplysninger fra BBR og fra en erklæring, som du selv skal afgive.
Er der særlige forhold, som gør dit hus mere energirigtigt end andre fra samme tid – fx et solvarmean­læg – vil dette ikke blive afspejlet i et automatmærke. Her risikerer du at få et energimærke, der faktisk er dårligere end det, huset er værd.
Så hvis du har fået lavet energiforbedringer, skal du overveje i stedet at få lavet et almindeligt ener­gimærke med bygningsgennemgang, som viser at dit hus er mere energirigtigt end et gennemsnitshus.

 

Gyldighed:
Energimærkets gyldighed står på mærkets forside. Energimærket må gerne genbruges, når huset skal sælges igen; blot det sker indenfor gyldighedsperioden.

Hvilke bygninger skal energimærkes?

Undtagelser:
Nogle bygninger er dog fritaget for energimærkning. Det er bl.a.:

  •        sommerhuse (med mindre der er tale om nybygning)
  •        tilbygninger
  •        kolonihavehuse
  •        garager
  •        carporte
  •        udhuse
  •        fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m
  •        bygninger, der efter aftale mellem parterne skal rives ned efter salg
  •        bygninger, der er fredede