Bliv kontaktet

Kontaktinformation:

(*)
(*)

Ejendommens beliggenhed:

(*)
(*)

Tak for hurtig og kompetent udførelse af tilstandsrapport og energimærke.
N.P. Jensen, Århus

En god oplevelse. Beskrivelsen i tilstandsrapporten var korrekt. Der skrives hverken for meget eller for lidt.
H. Malmquist, Åbyhøj

Vi kan på det varmeste anbefale Hus&Energi, når der skal bestilles tilstandsrapport og energimærke.
B.B. Eliassen, Århus

Tiltandsrapporten og energimærket blev lavet kompetent og hurtigt og til aftalt tid, så hushandelen kunne gennemføres uden forsinkelse.
J. Aagesen, Silkeborg

Anden Rådgivning

Køberrådgivning

Køberrådgivning

Hvis du er interesseret i at købe et hus og gerne vil have hjælp til at vurdere, om husets tilstand svarer til dine forventninger, kan du henvende dig til os.
Køberrådgivning former sig normalt som et møde mellem dig og en af vore konsulenter, hvor der foretages en fælles besigtigelse af huset. Vi udarbejder ikke en skriftlig rapport med mindre andet aftales.

 

Hvis der er allerede er lavet en tilstandsrapport og/eller energimærke på ejendommen, vil det være et naturligt udgangspunkt for køberrådgivningen, at vi starter med sammen at gennemgå dem. 

Ved køberrådgivning kan vi hjælpe med at vurdere, om der er behov for særlige undersøgelser fx specialundersøgelser af funderingsforhold, svampe- og fugtangreb, eller husets egnethed til en påtænkt ombygning.

Som supplement til køberrådgivning kan vi medvirke til særlige undersøgelser og vi kan udarbejde prisoverslag over udbedring af eventuelle fejl og mangler, tilbygninger, energibesparende foranstaltninger m.m..

Bygningsrapport

Ved handel med ejendomme, som ikke er omfattet af Huseftersynsordningen, kan der ikke laves en tilstandsrapport, - det gælder landbrugsejendomme med landbrugspligt, andelsboliger og boliger med mere end 50 % erhverv.

I stedet kan man vælge at få lavet en bygningsrapport.
Bygningsrapporten bliver som udgangspunkt lavet på samme måde som en tilstandsrapport, nemlig ved en såkaldt visuel gennemgang, og den giver derfor det samme overblik over en ejendoms tilstand som en tilstandsrapport, men den medfører ikke samme ansvarsfrigørelse for sælger som en tilstandsrapport og der kan ikke tegnes en ejerskifteforsikring.

Beregning af energiforbrug

Forud for opførelse af nye huse eller tilbygninger kræver bygningsmyndighederne, at der udarbejdes en beregning af energiforbruget i form af såkaldte energirammeberegninger eller varmetabsberegninger.

Vi har stor erfaring i udførelsen af disse beregninger.

Byggehjælp

Har du brug for byggehjælp, kan vi deltage i alle byggeriets faser fra idé til det afsluttende 5-års eftersyn, uanset om det drejer sig om istandsættelse, ombygning, tilbygning eller nybyggeri.

Byggeprocessen kan inddeles i flg. hovedfaser:

  • Programmering (formulering af ønsker/krav til bygningen),
  • projektering (alle trin fra skitseprojekt til detailprojekt),
  • aftaleindgåelse (fx.: Indhentning/vurdering af tilbud og kontraktindgåelse),
  • byggeperioden (tilsyn med byggeprocessen,
  • deltagelse i byggemøder, kontrol af regninger),
  • færdiggørelse (deltagelse i afleveringsforretning,  1-års- og 5-års eftersyn).

Hvis det drejer sig om køb af et nøglefærdigt kan det stærkt anbefales at tage os med på råd inden kontraktindgåelsen.

Syn & Skøn

Der kan opstå uenigheder om, hvem der har ansvaret for fejl og mangler ved et hus, - typisk i forbindelse med byggeprocesser eller en ejendomshandel. Løsning af sådanne tvister kræver ofte medvirken af en uvildig syns- og skønsmand. Det sker enten ved et frivilligt syn og skøn, eller på foranledning at et ankenævn eller civilretten.

Flere af vore konsulenter har stor erfaring som syns- og skønsmænd.

Bygningsskader

Når uheldet har været ude og huset har taget skade er det vigtigt at få skaden gjort op – ikke mindst med henblik på fastsættelsen af erstatningsbeløbet. På baggrund af mere end 25 års erfaringer med bygningsskader kan vi sørge for Skadesregistrering (beskrivelse af art og omfang), Forslag til udbedringer og Omkostningsoverslag.